Det nye initiativ på det danske marked for bredbånd hedder DanskNet.
DanskNet tilbyder billigt bredbånd fra DKK 99,- til DKK 299,- for hastigheder fra 2 Mbit til 20 Mbit!
Leder du også efter billigt bredbånd?
Markedet for internetforbindelser er lidt af en jungle, så hvis du leder efter billigt bredbånd kan det godt betale sig at gøre lidt research først. Hvis du bor i Århus, København eller Odense har du tit mellem 15 og 20 internetudbydere at vælge imellem. Udvalget er lidt mindre i de fleste større byer, men langt bedre end hvis du bor på landet. I rand-områderne er der sandsynligvis kun TDC og måske en eller to lokale internetudbydere.
Du kan dog få billigt bredbånd næsten uanset, hvor du bor i landet, og der er rigtige mange forskellige løsninger at vælge imellem, hvis du er på jagt efter billigt bredbånd.
De fleste internetudbydere tilbyder en række pakkeløsninger for bredbånd, og der er ikke altid den laveste pris, der vil give det billigste bredbånd i længden. Mange internetudbydere kan også tilbyde billigt bredbånd, når man samtidigt benytter deres fastnet eller mobiltelefoniservice. Der kan være mange penge at spare ved at samle alle sine internet og telefoni behov hos én udbyder. Ligeså vel som mange arbejdsgivere kan tilbyde billigt bredbånd som frynsegode.
De mest almindelige løsninger er Flatrate og Flexrate. De to produkter går under mange navne, men princippet er det samme uanset hvilken internetudbyder du har. Flatrate betyder, at du betaler en fast månedlig sum for adgang til en bestemt hastighed internet, som du så kan benytte med ubegrænset trafik.
Flatrate er den bedste løsning for tung trafik, som f.eks. download af musik og film, internet radio, podcasts eller streamet TV. Her er der ingen grimme overraskelser i form af rudekuverter, til gengæld er det ikke helt så billigt bredbånd som Flexrate.
Hvis du kun bruger internettet et par gange om ugen til at checke emails, så er flexrate en billig form for bredbånd. Abonnementsprisen er meget lav eller ikke-eksisterende, og du bliver i stedet takseret direkte på dit forbrug målt i megabyte trafik. Det er en ok løsning for nogle, men de fleste vil være bedre tjent med Flatrate, hvis de ønsker billigt bredbånd på langt sigt.
Blot skal du være klar over, at jo længere du bor fra en central, jo lavere vil hastigheden sandsynligvis være. Derfor er det en god idé at undersøge, om du virkelig får den båndbredde, som du har betalt for. Du kan måle din hastighed på it- og Telestyrelsens hjemmeside eller hos TDC.
Vi kigger lidt på bredbånd, herunder mulighederne og de ting, som du bør være opmærksom på, når du køber billigt bredbånd
Bredbånd er et ord, der for alvor er blevet optaget i det danske sprog i de seneste år. De fleste forbinder bredbånd med super høj hastighed på internettet. Derfor bruger de fleste internetudbydere også ordet i deres reklamer, men det kan ofte være meget misvisende. Der findes nemlig ingen fast definition af hvad bredbånd egentlig står for. Ordet er en fordanskning af det engelske broadband, der heller ikke er særligt skarpt defineret.
Bredbånd bliver ofte beskrevet som kontrasten til de gamle 56K modem forbindelser, som så småt er ved at være uddøde i Danmark. Alt der er hurtigere ind 56 kilobit i sekundet, har fået betegnelsen bredbånd. TDC har brugt betegnelsen om forbindelser helt ned til 128 kilobit, og det vil nok skuffe mange, der forventer en lynhurtig internetopkobling.
Fra flere sider har man forsøgt at ændre betegnelsen bredbånd til kun at dække forbindelser via optiske fibre, men indtil videre er det stadigt lidt af en jungle. Langt de fleste danske bredbåndsforbindelser foregår stadig gennem almindelig ADSL, der benytter telefonnettet, og derfor højst kan modtage med 2 megabit.
Før man vælger en internetløsning er det en god idé, at vurdere hvor hurtig en forbindelse man egentlig har brug for. Til almindeligt brug som internetsurfing, e-post og instant messaging er en 128 til 256 kilobit forbindelse rigeligt. Her er datamængderne der skal overføres så små, at det ikke gør nogen forskel at investere i en hurtigere bredbåndsforbindelse. En hurtigere forbindelse bliver først nødvendig, hvis man også ønsker at downloade musik, filmklip eller se streamet musik og video på f.eks. Youtube.
Her vil en 512 kilobit eller en 1 megabit forbindelse være tilstrækkelig til de fleste formål. For de helt store forbrugere af nettet, der downloader film eller store programmer, er det dog næppe nok. En typisk film i dvd-kvalitet vil tage mange timer at downloade selv med en 1 megabit forbindelse. Heldigvis tilbyder de fleste udbydere i dag bredbånd med hastigheder helt op til 20 megabit (ja faktisk op til 50 mbit eller mere!)
Før du vælger bredbånd, skal du også være opmærksom på, at det ikke kun er download (downstream) hastigheden, der er vigtig. Hvis du ønsker, at sende filer til andre, bruge webcam eller ip-telefoni, er upload hastigheden lige så vigtig. Ofte er bredbåndsforbindelser relativt langsomme til at sende data, så vær opmærksom på, at alt under 250 kilobit upload kan give problemer ved store filoverførsler.
Kunder uden for de største byer, må dog typisk nøjes med et mere beskedent udvalg af bredbåndsløsninger. Det er dog kun et spørgsmål om tid, før lynhurtigt bredbånd i hjemmet bliver ligeså almindeligt som strøm, vand og varme. Allerede i 2006 havde en tredjedel af de danske husstande indlagt bredbånd, og over 98 procent af danskerne har adgang til ADSL nettet. Se evt. lidt mere om statistik på bredbånd i Danmark eller Se den aktuelle sammenligning af priser på bredbånd lige her!.
