Politikkerne går nu imod Bredbåndskomiteens anbefalelse og udtrykker, at der skal være lynhurtigt, billigt bredbånd til alle i Danmark. 3 af partierne vil have:
Otte af 10 danskere bør have adgang til 50 megabit-bredbånd i år 2013, mens de resterende danskere bør være sikret adgang til mindst 10 megabit.
Det nye initiativ på det danske marked for bredbånd hedder DanskNet.
DanskNet tilbyder billigt bredbånd fra DKK 99,- til DKK 299,- for hastigheder fra 2 Mbit til 20 Mbit!
Leder du også efter billigt bredbånd?
Markedet for internetforbindelser er lidt af en jungle, så hvis du leder efter billigt bredbånd kan det godt betale sig at gøre lidt research først. Hvis du bor i Århus, København eller Odense har du tit mellem 15 og 20 internetudbydere at vælge imellem. Udvalget er lidt mindre i de fleste større byer, men langt bedre end hvis du bor på landet. I rand-områderne er der sandsynligvis kun TDC og måske en eller to lokale internetudbydere.
Du kan dog få billigt bredbånd næsten uanset, hvor du bor i landet, og der er rigtige mange forskellige løsninger at vælge imellem, hvis du er på jagt efter billigt bredbånd.
De fleste internetudbydere tilbyder en række pakkeløsninger for bredbånd, og der er ikke altid den laveste pris, der vil give det billigste bredbånd i længden. Mange internetudbydere kan også tilbyde billigt bredbånd, når man samtidigt benytter deres fastnet eller mobiltelefoniservice. Der kan være mange penge at spare ved at samle alle sine internet og telefoni behov hos én udbyder. Ligeså vel som mange arbejdsgivere kan tilbyde billigt bredbånd som frynsegode.
De mest almindelige løsninger er Flatrate og Flexrate. De to produkter går under mange navne, men princippet er det samme uanset hvilken internetudbyder du har. Flatrate betyder, at du betaler en fast månedlig sum for adgang til en bestemt hastighed internet, som du så kan benytte med ubegrænset trafik.
Flatrate er den bedste løsning for tung trafik, som f.eks. download af musik og film, internet radio, podcasts eller streamet TV. Her er der ingen grimme overraskelser i form af rudekuverter, til gengæld er det ikke helt så billigt bredbånd som Flexrate.
Hvis du kun bruger internettet et par gange om ugen til at checke emails, så er flexrate en billig form for bredbånd. Abonnementsprisen er meget lav eller ikke-eksisterende, og du bliver i stedet takseret direkte på dit forbrug målt i megabyte trafik. Det er en ok løsning for nogle, men de fleste vil være bedre tjent med Flatrate, hvis de ønsker billigt bredbånd på langt sigt.
Blot skal du være klar over, at jo længere du bor fra en central, jo lavere vil hastigheden sandsynligvis være. Derfor er det en god idé at undersøge, om du virkelig får den båndbredde, som du har betalt for. Du kan måle din hastighed på it- og Telestyrelsens hjemmeside eller hos TDC.
