ComputerWorld skriver i dag at krigen på bredbånd i Danmark er ved at intensiveres og at alle internetudbyderene ruster sig til priskrig og billige priser på bredbånd til forbrugerne i 2008.
Det er snart slut med at tiltrække helt nye kunder til bredbåndsmarkedet. Slaget står fremover om de eksisterende kunder og IP-tv, mener blandt andre telia.
Flere eksperter mener, at markedet for bredbåndsforbindelser er ved at være mættet og at Fullrates seneste angreb med billige priser er sidste forsøg på at kabre de sidste kunder inden stort set alle hustande har fået bredbånd. Fullrate udtaler:
“Der er 1,8 millioner private husstande med bredbånd og vi ser et mætningspunkt på omkring to millioner husstande. Det betyder, at bredbåndsmarkedet ikke vokser så hurtigt som de foregående år, så konkurrencen om kunderne bliver hårdere. I den situation skruer man på priser, hastigheder og den slags,”
telia er på den anden side ikke stået af krigen og forventer at 2008 bliver deres helt store år med nye bredbåndssatsninger:
“Vi har ikke fået den position på bredbåndsmarkedet, som vi ønsker. Så derfor bliver 2008 året, hvor vi fra telias siden giver den gas,” siger Søren Krogh-Nielsen.
Kampen skal kæmpes i storbyerene, hvor de fleste kunder er. Her kommer TDC på banen:
Hos TDC Fastnet Norden konstaterer produktchef René Brøchner, at konkurrencen især gælder kunder i storbyerne, hvor de nye spillere på markedet er godt dækket inde.
Hastigheden bliver endnu højere og TDC løfter sløret for bredbåndsforbindelser på over 40 mbit i 2008:
Han forudser, at hastigheden bliver skruet endnu mere op i løbet af året, og inden længe kommer der et tilbud om 50 Mb forbindelser fra TDC.
Bredbånd kommer til at handle om indholde mere end om hastighed:
“Jeg tror, at slaget i fremtiden kommer til at handle om indhold. Det vil ikke længere være nok bare at tilbyde meget høje hastigheder, man skal også kunne bruge båndbredden til noget, for eksempel IP-tv og spil” siger Karsten Fogh Ho-Lanng.
Vi starter her BredbåndsGuidens første artikel med et kig på, hvad bredbånd egentlig er for en størrelse og prøver at undersøge om bredbånd er for alle – ung som gammel.
Jeg får ofte spørgsmål vedrørende internettet fra familie og venner, som ikke arbejder med mediet til hverdag, men som er interesseret i dette – for dem – nye spændende medie. Seneste proklamerede min 85 årige gamle morfar at nu ville han på nettet – for det var de andre gutter i mimreklubben! Det skal siges, at han har arbejdet med computere og datidens huldkort inden han for mange år siden stoppede med at arbejde og derfor kun nu hygger sig med den bærbare.
I hans iver spurgte han derfor til internettet og at han jo skulle tilsluttes. interessen var specielt om. hvordan man ret faktisk kom på. Som han sagde; “jeg skal vel have noget af det der bånd de allesammen snakker om.. bredbånd hedder det vist?!”.
Jo, bredbånd er faktisk hvad det hedder, men ikke at forveksle med et bredt bånd.. eller måske jo, lige nøjagtigt hvad det er:
et bånd med høj båndbredde? et bredt bånd…? tjae.. bredbånd dækker vel egentligt meget godt.
Nuvel, efter at have snakket lidt om isdn, adsl, trådløst internet, bredbånd, super bredbånd etc. etc., blev vi enige om, at han jo nok skulle have bredbånd og gerne med en fornuftig forbindelse så han kan se sine oldebørn med webcam og måske endda snuppe de seneste nyhedsudsendelse over nettet fra dagen før. Jo, han er fremme i skoene den gamle!
Så kommer vi til sagens kerne; kan det overhovedet lade sig gøre at finde rundt i bredbånds-junglen mellem et utal af forskellige hastigheder og betegnelser som adsl, megabit, megabyte, download, upstream, oppetid, downstream, bredbånd, smalbånd for slet ikke at tale om at bestille produktet/servicen på nettet i håb om billigere priser, hurtigere ekspedition og måske udeblivelsen af en stædig sælger?
Det korte svar er NEJ, det er simpelthen for svært for almindelig mand/kvinde at finde rundt i de mange mange bredbåndstilbud, som findes på det danske marked i dag. En hurtig søgning på f.eks. Google på bredbånd viser da også lige knapt 4 millioner resultater. Det betyder med andre ord, at der findes godt 4 millioner sider på internettet i Danmark, som i større eller mindre grad skriver om bredbånd. Det er da imponerende og et godt eksempel på, at bredbånd er et emne som optager mange danskere – specielt set i lyset af, at man forventer at vi kommer op på ca. 2 millioner bredbåndsforbindelser i Danmark inden længe.
Det faktum, at der i Danmark findes mellem 10-30 udbydere af bredbånd, og de allesammen tilbyder stort set det samme produkt, betyder det, at man skal se sig rigtig godt for inden man køber og man bør gøre sig selv den tjeneste, at sætte sig grundigt ind i bredbånd som produkt og gøre op med sig selv, hvem man vil handle med.
BredbåndsGuiden er udsprunget af frustationen over ikke at kunne få overblik over bredbånd i Danmark og vi forsøger løbende at give dig råd, vejledning, tips, tricks og henvisninger til yderligere læsning om bredbånd og internetopkoblinger i Danmark.
