It- og Telestyrelsens kvartalsvise prispjece ”Hallo, hallo – Ved du, hvad det koster?” beretter i denne omgang om de faldende priser på bredbånd. Det forholder sig faktisk således, at prisen på bredbånd i Danmark er faldet til det halve af, hvad en bredbåndsforbindelse på f.eks. 2mbit, kostede sidste år ved samme tid. En 2 mbit koster i dag ca. DKK 169,- hvor den for et år siden kostede ca. DKK 328,-
I år 2000 kostede en 2mibt næsten DKK 1.000!
Bredbånd er dermed blevet så billigt fra stort set alle udbyderene, at det nu er allemandseje med en bredbåndsforbindelse.
Læs mere hos It- og Telestyrelsen eller tjek vores aktuelle prissammenligning på bredbånd her.
Ny Internetudbyder? Læs mere her!
For at komme på internettet, er det nødvendigt først at finde en internetudbyder. En internetudbyder lever af at sælge adgang til internettet. De største udbydere har egne centraler rundt omkring i
Danmark, hvor kundernes trafik bliver samlet og kanaliseret ud på internettet.
I internettets spæde begyndelse i midten af 90’erne var der kun TDC ydmyge modemforbindelser til rådighed. Men i dag er der et enormt udvalg af internetudbydere i Danmark og mange forskellige måder at blive tilsluttet internettet på.
Den ældste og efterhånden antikke måde at komme på nettet foregår via et modem. Et modem er dybest set et stykke elektronik, der omsætter data fra din PC til lyde. Disse højfrekvente lyde bliver sendt igennem telefonnettet til et andet modem, der så omsætter dem til data igen. Hastigheden er meget lav, og derfor er modemforbindelser så småt ved at blive udfaset i Danmark. Til gengæld kan man bruge en modemforbindelse på alle adresser, hvor man har en fastnet telefonlinje installeret. Den største ulempe er, at man ikke kan være på nettet samtidigt med at man taler i telefon eller omvendt.
I dag har de fleste danskere forbindelse til deres internetudbyder gennem et ISDN eller en ADSL opkobling. ISDN står får Integrated services Digital Network, og er populært sagt en ”dobbelt” telefonlinje. For at få en ISDN forbindelse, skal din telefonlinje opgraderes, og der skal installeres en lille boks i din bolig. På den måde får du to linjer, som du kan vælge at dele op mellem telefon og internet, eller bruge dem begge til internettet, der dermed vil blive dobbelt så hurtigt ca. 128 kb/s.
En ADSL linje er langt hurtigere end ISDN, og den kan håndtere såkaldt assymetrisk data. Hvilket betyder, at med ADSL forbindelse til din internetudbyder kan du modtage og sende data med forskellig hastighed. Det er en fordel, for oftest vil en internetbruger modtage langt mere data, end der bliver sendt. Langt de fleste danske internetudbydere tilbyder forskellige former for ADSL, og det kræver oftest kun et kort tekniker besøg og et ADSL-modem at komme på nettet.
TDC er stadig den største danske internetudbyder, men i de fleste større byer kan forbrugerne vælge mellem mange forskellige udbydere. Cybercity, Tele 2, telia (Stofanet), Perspektiv Bredbånd og 3 har i dag den største dækning, men listen over mulige internetudbydere er meget længere.
En sammenslutning af de danske el-selskaber har oprettet deres egen internetudbyder under navnet Dansk Bredbaand. Flere boligselskaber fungerer også som integrerede internetudbydere for deres lejere. F.eks. lever Bolignet Aarhus (www.bnaa.dk) internet til 30 kollegier og boligselskaber i Århus. Disse lokale internetudbydere kan ofte levere internet til en lavere pris, end de kommercielle internetudbydere, fordi forretningen ikke behøver generere et overskud.
Til gengæld yder de sjældent speciel god support, hvis internettet skulle gå ned, hvilket kan virke afskrækkende på de mindre teknisk begavede. Det er stadig en god idé at undersøge, om ens boligforening tilbyder internet, men husk du får, hvad du betaler for.
Bredbånd i Danmark er meget udbredt. Faktisk så udbredt, at der intet sted i landet, hvor udbredelsen er under 25% – faktisk er udbredelsen over 50% langt de fleste steder i landet. Dårligst eller lavest udbredelse er i Nordvestjylland, på de sydfynske øer og på Lolland.
Udbredelsen af bredbånd er steget eksplosivt siden 2002 og vi er i Danmark nu oppe på ca. 1.860.000 abonnenter på bredbånd. I 2002 var der ca. 355.000 bredbåndskunder i Danmark, så man må sige at stigningen er markant og at vi dermed nu er oppe på en udbredelse på bredbånd der nærmer sig 100%.
I midten af 2007 havde Danmark 34 abonnementer pr. 100 indbygger svarende 34% og der var ca. 90 bredbåndsudbydere i landet. I 2006 var der kun ca. 65.
De store sidder på flæsket, idet TDC, Cybercity og telia (incl. Stofa) havde ca. 80% af alle danskere med bredbånd i 2007.
Priserne på bredbånd i Danmark er nogle af de højeste i Verden! Hvilket jo står i skærende kontrast til at så mange har bredbånd. Man kan dog få bredbånd til meget billige penge her i 2008 og måske endda helt ned til DKK 50 om måneden for en skrapet forbindelse. Priserne er raslet ned, idet en 2/mbit forbindelse med bredbånd i november 2007 kostede ca. DKK 328 pr. måned. I 2006 kostede den samme forbindelse 399,-. Prisen på bredbånd er dermed faldet hvad der svarer til ca. 18% på bare et år!
Den højeste bredbåndshastinghed via ADSl er p.t. 50 mbit/s og der er kun TDC, som kan levere denne hastighed. TDC vurderer dog, at de indenfor et til to år kan leverer 50 mbit/s til ca. 400.000 danske husstande.
TDC vil sikkert opleve massiv konkurrence fra telia, 3 og de andre udbydere på markedet for bredbånd og TDC er i den forbindelse forpligtet til at stille sit kobber og forbindelser til rådighed for konkurrenterne. Priser og vilkår bliver reguleret og dermed har f.eks. telia mulighed for at tilbyde hurtigt bredbånd til sine kunder – selvom det faktisk er TDC, som leverer den fysiske bredbåndsforbindelse.
Energiselskaberne er ved at udvide meget kraftigt i Danmark og stort set alle elselskaber tilbyder eller vil tilbyde lynhurtige bredbånds-opkoblinger. Faktisk er 22 energiselskaber p.t. ved at nedgrave fiberlinjer. Fiber giver mulighed for full duplex eller symmetriske hastigheder på op til 1000 mbit/s inkl. et hav af tv-kanaler, fri telefoni og ekstremt hurtigt bredbånd. Fiber er vejen frem for hurtigt bredbånd.
Hvis du vil vide mere om udbredelsen af bredbånd i Danmark anno 2008 kan du læse IT- og Telestyrelsens Bredbåndskortlægning 2007.
